Kajak og SUP Klub
Snorreshus Kajakklub er stiftet af en gruppe beboere for ca. 15 år siden. Den råder pt. over 3 havkajakker, (to i plast og en i glasfiber), tilhørende pagajer, redningsveste og vogne. Kajakkerne er stabile og egnet til nybegyndere såvel som øvede. De opbevares i Snorreshus i et kælderrum med luge, hvorigennem de tages ind og ud. Når man vil sejle sænkes kajakkerne op/ned fra anløbsbroen på bryggen. Ture sejles hovedsageligt rundt i Københavns Havn.
Derudover råder vi også over 3 Stand Up Paddleboards (SUP). En skøn måde at træne balance og komme rundt i havnen. Sydhavnen er særlig velegnet.
Det skal understreges at al brug af kajakkerne og SUPer sker på eget ansvar. Det er derfor af sikkerhedsmæssige årsager tilrådeligt at tage et kajakkursus et andet sted.
Et medlemskab betyder, at du får adgang til klubbens kajakker og SUPer og som aktiv medlem får du medbestemmelse over klubbens midler. Man kan kun blive medlem, såfremt man har bopæl i Snorreshus. Ved indmeldelse betales 1000 kr. som dækker en hel husstand. Et medlemskab ophører, hvis man flytter fra Snorreshus, eller hvis man melder sig ud.
Ønsker du at høre mere, kontakt venligst:
Formand: Kristian Foldager kristianfoldager@gmail.com
Næstformand: Thorbjørn Nielsen
Kasser: Keld Ulbæk ku@q-house.dk
Proceduren for nyt medlemskab
- Mail sendes til Keld
- Indbetaling af indmeldelsesgebyr
- Medlemskab af Facebook gruppe
- Medlemskab af fælles kalender
- Udlevering af nøgle